Betingelser

BETINGELSER FOR SPONSORIZE-TILKNYTNING

Generelt

Som Sponsorize-medlem kan du vælge at registrere et eller flere betalingskort efter eget valg og knytte det/dem til din Sponsorize-medlemskonto. Når du betaler med registrerede kort hos Sponsorize butiks- eller online-partnere, optjener du sponsorbidrag til de klubber, som du har valgt at støtte.

Om Sponsorize-tilknytning

Sponsorize.dk ejes og drives af Sponsorize ApS, Wesselsvej 2, 4700 Næstved. Sponsorize-tilknytning og siden, hvor registreringen administreres, udbydes og administreres via en tredjepartsudbyder.

For at optjene Sponsorize sponsorbidrag hos vores Sponsorize-partnere, skal du registrere dig hos os og oplyse visse informationer på registreringstidspunktet. Du accepterer at oplyse sande, nøjagtige og fuldstændige informationer, og du indvilliger i, at du ikke må give falske informationer om din identitet eller dine kontooplysninger. Du anerkender at sørge for, at dine kontooplysninger er ajourførte, og at betalingskortet, der er registreret i programmet, fortsat er gyldigt. De kredit- og betalingskort, du registrerer, er dine egne personlige kort. Sponsorize-tilknytning giver dig mulighed for at tilknytte ethvert kvalificeret betalingskort fra Visa eller Visa/Dankort. Visse banker og kort tillader muligvis ikke at tilknytte kort. Kort udstedt af Aktia Bank Plc, Resurs Bank og Revolut Bank kan i øjeblikket ikke tilknyttes. Du kan benytte denne service med op til fem (5) kort fra hvert mærke (Visa/Dankort eller Visa).

Ved at knytte et betalingskort til din Sponsorize-medlemskonto, kan du optjene sponsorbidrag hos vores Sponsorize-partnere. Sponsorize sponsorbidrag bliver overført til de klubber/foreninger, som du selv har valgt som bidragsmodtagere, ved kvalificerede transaktioner, der behandles via Visa/Dankort og Visa’s standardnetværk. Nogle betalingsmetoder og enheder behandles ikke i henhold til standardløsningen, for eksempel betalinger via Izettle, og derfor optjenes der ikke Sponsorize sponsorbidrag.

Når du har tilknyttet dit kort, er du klar til at optjene Sponsorize sponsorbidrag hos Sponsorize-partnere. På kvalificerede køb hos Sponsorize-partnere, optjener du Sponsorize sponsorbidrag. Vores aktuelle Sponsorize-partnere kan du se her: www.sponsorize.dk/sponsorize-partnere.

Når du registrerer dit/dine betalingskort i Sponsorize-tilknytning, giver du Sponsorize ´s tredjepartsudbyder lov til at dele dine betalingskortoplysninger med de(t) pågældende betalingskortnetværk (VISA og/eller Visa/Dankort afhængigt af dit kort). Du giver de(t) pågældende betalingsnetværk, Sponsorize og Sponsorize ´s tredjepartsudbyder lov til at overvåge transaktioner på dit/dine tilknyttede betalingskort hos Sponsorize-partnere med det formål at identificere kvalificerede køb, så du kan optjene sponsorbidrag.

Personoplysninger

Medlemskab af Sponsorize, inklusive brug af Sponsorize-tilknytning, kræver, at vi behandler dine personoplysninger, såsom dit navn og oplysninger om dit betalingskort. Sponsorize er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med brugen af Sponsorize-tilknytning.

For at få adgang til Sponsorize-tilknytning, skal du registrere dit foretrukne betalingskort (enten Vsa/Dankort eller Visa). Når kortet er blevet tilknyttet, vil din brug af kortet generere yderligere personoplysninger, såsom information om eventuelle transaktioner (køb og returneringer) og geografisk lokation for den forhandler, hvor transaktionen fandt sted.

Din brug af Sponsorize-tilknytning, som beskrevet ovenfor, er frivillig, og behandlingen af personoplysninger sker med dit samtykke, hvis du vælger at give det. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at slette betalingskortets tilknytning på websitet, der hostes af Sponsorize ´s tredjepartsudbyder. Hvis dit samtykke til Sponsorize-tilknytning trækkes tilbage, kan du ikke længere optjene sponsorbidrag på transaktioner foretaget med kortet.

Hvis du trækker dit samtykke til markedsføringskommunikation tilbage, modtager du ikke længere markedsføringskommunikation, men du kan stadig benytte Sponsorize-tilknytning og optjene sponsorbidrag. Sponsorize-tilknytning og siden, hvor registreringen administreres, udbydes og administreres via en tredjepartsudbyder. Udbyderen fungerer som databehandler i forbindelse med deres behandling af dine personoplysninger og behandler dine personoplysninger på vegne af Sponsorize i overensstemmelse med de formål, som er fastsat i dette afsnit. Behandlingen er underlagt en databehandleraftale mellem udbyderen og Sponsorize, som sikrer, at dine personoplysninger behandles sikkert og i henhold til lovgivningen. Dine personoplysninger bliver behandlet med det formål at give dig sponsorbidrag for hver transaktion, der foretages med dit tilknyttede kort, og til at behandle spørgsmål fra dig til kundeservice. Information om forhandlernes navne og adresser, hvor dine køb er foretaget, kan også anvendes til markedsføringsformål, hvis du vælger at give samtykke til behandling af dine personoplysninger til dette separate markedsføringsformål. Betingelserne for Sponsorize finder anvendelse på Sponsorize-tilknytning, herunder eventuelle tidligere valg foretaget af dig i forhold til direkte markedsføring.

Se Sponsorize´s betingelser www.sponsorize.dk/betingelser og administrer dit samtykke via login på din medlemskonto. Dine personoplysninger bliver indsamlet i en database, som gør det muligt for Sponsorize at oprette statistik over, hvor mange transaktioner og købesummer en specifik forhandler har opnået. Disse data analyseres på et aggregeret niveau med det formål at forbedre og udvikle tilbud til kunderne. Retsgrundlaget for at behandle dine personoplysninger for at tilbyde dig Sponsorize-tilknytning og sende dig markedsføringskommunikation baseret på dine køb hos forhandlerne er dit samtykke. Retsgrundlaget for at anvende oplysningerne for at forbedre og udvikle tilbud til kunderne er Sponsorize´s legitime interesse. Yderligere information om, hvordan dine personoplysninger behandles af Sponsorize, samt hvilke rettigheder du har i den forbindelse, er fastsat i vores persondatapolitik der kan læses her: www.sponsorize.dk/privatlivspolitik . Du er altid velkommen til at kontakte os på info@sponsorize.dk , hvis du har spørgsmål hertil.

Personregistrering

Du er ansvarlig for din egen registrering. Du må kun tilknytte dit eget/dine egne personlige betalingskort og ved at tilknytte kortet –  – og senere betale med det – få sponsorbidrag. Du har ansvaret for at sikre, at du har lov til at optjene sponsorbidrag, når det tilknyttede kort bruges. Sponsorize ´s tredjepartsudbyder og Sponsorize ApS har ret til at fjerne registreringen af et tilknyttet kort og trække optjent sponsorbidrag tilbage, hvis vi bliver opmærksomme på, at du ikke havde ret til at tilknytte et bestemt kort og optjene sponsorbidrag.

Tvister og gældende lovgivning

I det omfang, det er tilladt ved lokal lovgivning eller forskrift, skal disse betingelser reguleres og fortolkes i overensstemmelse med dansk lovgivning. Enhver bestemmelse i disse betingelser, der findes ugyldig eller uden retskraft af en kompetent myndighed eller domstol, skal for så vidt angår en sådan ugyldighed eller manglende retskraft anses for adskillelig, og skal ikke påvirke de øvrige bestemmelser, der forbliver upåvirkede.